top of page

Verden er i dig - en videnskabspodcast for Medicinsk Museion/Politiken

Vi lever i den antropocæne tidsalder og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi på godt og ondt påvirker og forandrer verden omkring os. Men de færreste tænker over, at verden også påvirker menneskekroppen tilbage. At vores omverden er med til at forme vores kroppe og daglige eksistens.

Vores celler registrerer skiftet fra dag til nat, skabt af planetens bevægelse. Ting vi rører ved påvirker trillioner af mikrober, der bor i og på os, og som bestemmer, hvordan vi har det. Generationerne, der kom før os, har efterladt sig spor i vores DNA. Vi eksisterer på godt og ondt i netværk af forbindelser, der strækker sig fra det mikroskopiske til det planetariske.

Medicinsk Museions udstilling Verden er i dig på Kunsthal Charlottenborg tager afsæt i ny biomedicinsk forskning, der arbejder på at forstå omverdenens indflydelse på vores kroppe. Men forskningens indsigter kan ikke fastholdes i adskilte discipliner. De flyder over i kunst, historie, kultur, filosofi, politik mm., der tilsammen åbner for nye forståelser af vores kroppes forbundethed med verden. 

Podcasten af samme navn er skabt i samarbejde med Nanna Hauge og Astrid Hald og udgivet på Politiken.dk

Nomineret til Podcastprisen i kategorien Årets Eksperiment 2021.

Vinder af Formidlerprisen 2022 fra MiD - Museumsformidlere i Danmark.​

s8zniia2inqylprnpwef.jp2
bottom of page